Managing Partner Thomas Ludvigsen har allerede som ung officer været vant til at stå foran mange mennesker og præsentere et budskab. Som underviser ved Business Danmark’s mange erhvervskurser, blev denne kompetence forfinet og i dag har Thomas gennemført over 4.000 foredrag- og kursusdage, for både store og små forsamlinger, virksomheder og brancheforeninger.
Han var bl.a. på podiet i Nyborg foran +150 fremmødte medarbejdere og ejere i brancheforeningen for indendørsbeplantning – BIB, hvor temaet var service- og mersalg. Her blev der gennemført et inspirerende og branchetilrettet 3 timers foredrag/workshop.
Han har også gennemført salgs- og inspirationsdage for bl.a. KMD, ViCare-Medical A/S, Scanbur A/S og Continental Dæk Danmark A/S over temaet The Challenger Sale, som er det seneste forskningsbaserede salgsteori, der er publiceret.
Thomas bevæger sig flydende i temaer fra strategi, forretningsudvikling og salg til teambuilding og personlig planlægning. Afledt vil han kunne tilpasse sit foredrag så det meget præcist understøtter det tema eller budskab, som du som opdragsgiver måtte ønske.